Nyheder fra Svendborg og omegn.

Her finder du relevante nyheder.

Formiddagstur i byens natteliv

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) var mandag på rundtur i Svendborg for at høre om, hvordan man her arbejder med bekæmpelse af blandt andet narkotika.

Svendborg: – Jeg skulle lige til at spørge, om der er fare på færde, men du er jo med.

En midaldrende, forbipasserende kvinde bliver øjeblikkeligt beroliget ved synet af borgmester Bo Hansen (S) midt i følget bestående af en god håndfuld uniformerede betjente og endnu flere andre i tøj, der er mørkt på den formelle måde.

Der er ikke noget på færde den her særdeles almindelige mandag formiddag i begyndelsen af januar. Selv om det nok har set sådan ud.